Gå til indhold
Den faceliftede ŠKODA KODIAQ kommer til Danmark i sensommeren.
Den faceliftede ŠKODA KODIAQ kommer til Danmark i sensommeren.

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på ny ŠKODA KODIAQ

ŠKODAs største SUV er opdateret med et skarpere look ude og inde, eksklusivt udstyr og nyeste generation EVO-motorer. Topmodellen KODIAQ RS har nu en TSI-benzinmotor med 245 hk.

Nogle SUV’er er bare større og mere rummelige end andre, og ligesom kodiakbjørnen, som ŠKODAs største SUV er opkaldt efter, er KODIAQ i toppen af fødekæden – på den danske veje: Mulighed for tre sæderækker, op til 835 liter bagage og op til 2.500 kg på anhængertrækket. Med andre ord er det den ultimative familiebil til en aktiv fritid, uanset om der skal forældrekøres fodbold-rollinger, tranporteres mountainbikes eller trækkes en bådtrailer.

Hårdført look og bedre aerodynamik

Nu er den faceliftede ŠKODA KODIAQ blevet præsenteret for verdenspressen, og den stiller med opdateret design ude og inde, eksklusivt udstyr og nyeste generation EVO-motorer.

Mest iøjnefaldende er den redesignede front, som giver KODIAQ et mere markant og hårdført udseende. Den har en ny kølerhjelm, en mere opretstående kølergrill, ny forkofanger og frontspoiler, en anden placering af tågeforlygterne og smallere LED-forlygter, som nu også fås med fuld LED og matrix-teknologi. Set fra siden er prikken over i’et – eller rettere under bilen – muligheden for nye alufælge på op til 20”.

Bagenden er ligeledes blevet redesignet med bl.a. en blanksort bagspoiler med integreret bremselys, en visuelt smallere bagrude, ny bagkofanger og nye baglygter med fuld LED som standard og mulighed for dynamisk blinklys. Samlet set får bagendens nye elementer KODIAQ til at fremstå mere dynamisk, ligesom aerodynamikken er forbedret.

575 watt koncertsal og førersæde med massage

Indvendigt rummer den nye ŠKODA KODIAQ også nyheder i form af bl.a. et to-eget rat, som kan fås med varme og Hands-on Detect, hvor sidstnævnte holder øje med, om føreren rører rattet eller potentielt har mistet kontrollen med køretøjet.

Instrumentbordet og sidedørene har fået kontrastfarvede syninger, og ambiente-belysningen skaber stemning med flere features.

Hvad angår infotainmentanlæg, har KODIAQ nu nyeste generation, som altid er online og kan fås med ŠKODAs digitale assistent ‘Laura’, som forstår og taler dansk. Touchskærmen er op til 9,2”, men nok så interessant kan KODIAQ nu fås med virtuelt cockpit med en skærm på hele 10,25”. Det er standard i topmodellen KODIAQ RS, hvor det tilmed har sit eget RS-layout. Vil man have sin helt egen koncertsal, har Canton-soundsystemet i alt 10 højttalere – som samlet leverer 575 watt. Det voluminøse lydsystem er standardudstyr i KODIAQ RS.

Når man kører og hører, skal man sidde godt. KODIAQ har i forvejen store og velformede sæder, men som en nyhed kan KODIAQ udstyres med et ergonomisk førersæde med flere forskellige indstillingsmuligheder, massagefunktion og kølig luft.

KODIAQs sikkerhedsassistentsystemer byder også på en nyhed i form af Crew Protect Assist, der på en brøkdel af et sekund forbereder KODIAQ på en kollision og optimerer beskyttelsen af passagererne – tilmed ved påkørsler bagfra.

245 hk og 0-100 km/t. på 6,3 sekunder

Under motorhjelmen stiller KODIAQ med den nye generation EVO-motorer, som alle – såvel TSI-benzinmotorer som TDI-dieselmotorer – lever op til Euronorm 6d. Mindste TSI-motor er 1.5 TSI med 150 hk/250 Nm, og der er også en 2.0 TSI med 190 hk/320 Nm. Den bogstaveligt talt største nyhed finder man hos KODIAQ RS, som tidligere havde en TDI-motor, og som nu har en TSI-motor med 245 hk og 370 Nm. De kræfter er i stand til at flytte den store SUV fra 0 til 100 km/t. på bare 6,3 sekunder og giver en topfart på 232 km/t.

Hvad angår TDI-dieselmotorerne, kan man vælge i mellem en 2.0 TDI med 150 hk/360 Nm og en 2.O TDI med 200 hk/400 Nm.

Med undtagelse af 1.5 TSI 150 hk, som også kan fås med 6-trins manuelt gear, har alle motorerne 7-trins DSG-automatgear som standard. Alle motorvarianter fra 190 hk og op har firehjulstræk.

Den nye ŠKODA KODIAQ kommer til Danmark i sensommeren.

Emner

Kategorier


ŠKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har ŠKODA lavet banebrydende teknologier og bestræbet sig på at tænke anderledes. De næste år bliver grønne for ŠKODA, idet ŠKODA vil have flere end 10 biler med eldrift inden udgangen af 2022. Derudover investerer fabrikken hele to milliarder euro i alternative drivlinjer og nye mobilitetsservices.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark