Gå til indhold
Tour de France-ikon er endelig kommet til Danmark

Pressemeddelelse -

Tour de France-ikon er endelig kommet til Danmark

Tour de France-ikon er endelig kommet til Danmark

Selvom der stadig er langt til Tour-starten til sommer, så ankom noget af den franske cykelmagi allerede i København i denne uge. Den ikoniske røde førerbil er i København, og en dansk cykellegende er første gæst på forsædet.

Én af de mest genkendelige køretøjer i verden kører rundt på danske veje i denne uge, når Tour de Frances ikoniske røde løbsdirektørbil vises frem i København som første skridt i optakten frem mod den historiske danske Tour-start til sommer.

Verdens største cykelløb kommer som bekendt til Danmark, når de tre første etaper af Tour de France afholdes på dansk jord i juli 2022. Hold, ryttere, ruter og holdledere skiftes jævnligt ud i Touren. Kun én ting går igen år efter år, nemlig den ikoniske røde førerbil med tour-lederen stående op gennem soltaget. Den røde ŠKODA, nu som den eldrevne model ENYAQ, ses første gang på de danske veje denne uge i København. Derefter ser vi den først igen, når hele tour-feltet starter 1. juli.

Mandag er tidligere toprytter og tour-kommentator Rolf Sørensen inviteret som den første gæst til at stikke hoved op gennem det klassiske soltag. Den tidligere professionelle cykelrytter er en af de danskere, der kender allerbedst til førerbilens historie og betydning. Rolf Sørensen har selv kørt syv Tour De France-løb bag den røde ŠKODA, han har både kørt i gult og vundet etaper lige bag den, og han har kørt med tour-direktører i selve bilen i flere omgange. Det er ikke bare en rød bil, hvis man spørger den danske cykellegende.

”Som cykelrytter er det noget helt særligt at ligge bag den røde førerbil. Det er et synligt bevis på, at vi danskere skal gøre os klar på noget enormt stort til sommer. Og så er vi på el nu - det kunne jeg godt have savnet i min karriere. Det tror jeg, at mange ryttere vil være glade for” siger Rolf Sørensen, cykelekspert og kommentator på TV2.

En historisk bil med rødder i cykling
ŠKODAs historie har haft tætte bånd til cyklingens verden lige fra begyndelsen, hvor de to grundlæggere, Václav Laurin og Václav Klement, byggede deres første cykel i et lille værksted i december 1895. Bilproducenten har lige siden haft ambitioner om at støtte aktiviteter og samfundsinitiativer på to hjul og har siden 2004 været officiel sponsor for store cykelevents over hele verden, herunder Tour de France og efterfølgende også sponsor for Tourens grønne trøje siden 2015.

"Det har altid været en stor ting for os at samarbejde med Tour De France, men næste år bliver naturligvis noget helt særligt. I år sender vi en elbil afsted som førerbil fra København og hele vejen til Paris. Vi synes det er helt naturligt at rytternes rugbrødsmotorer får følgeskab af vores nye elbil ENYAQ” siger Niels Pilgaard Hansen, Marketingchef hos ŠKODA Danmark.

Emner

Kategorier


ŠKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har ŠKODA lavet banebrydende teknologier og bestræbet sig på at tænke anderledes. De næste år bliver grønne for ŠKODA, idet ŠKODA vil have flere end 10 biler med eldrift inden udgangen af 2022. Derudover investerer fabrikken hele to milliarder euro i alternative drivlinjer og nye mobilitetsservices.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark