Pressemeddelelse -
Danmarkspremiere på ny Citigo fejres med attraktive kampagnemodeller
Den nye Citigo har danmarkspremiere første weekend i september. Det fejrer alle ŠKODA-forhandlere med åbent hus og kampagnemodellerne Citigo Fresh og Citigo Summer Edition. Samtidig er der mulighed for at opleve den nye ŠKODA Rapid og tilkøbe attraktive startpakker til gode priser.
God plads, friske køreegenskaber og sikker kørsel med nødbremseassistenten City Safe Drive. Der er mange gode grunde til, at ŠKODAs mindste model er populær i Danmark – nu kommer der endnu flere! Citigo har nemlig fået en ny og mere dynamisk front med kølerhjelm, kølergrill og forkofanger i nyt design samt forlygter med LED-kørelys som standard. Afhængig af udstyrsniveau er der desuden tågeforlygter i et nyt design, en sort ramme omkring baglygterne og nye designdetaljer i kabinens instrumenture.
Den nye Citigo har danmarkspremiere weekenden 2.-3. september, hvor alle ŠKODA-forhandlere har åbent hus. Introduktionen bliver tilmed kickstartet med kampagnemodellerne Citigo Fresh og Citigo Summer Edition med masser af udstyr. Samtidig er det åbne hus en god anledning til at opleve den nye ŠKODA Rapid og Rapid Spaceback, hvis man er på udkig efter en større familiebil end Citigo. Tilmed fås de forskellige modeller med attraktive startpakker til gode priser.
ŠKODA Citigo Fresh
Den 5-dørs Citigo 1.0 MPI 60 hk Fresh kan køre op til 24,4 km/l og har alt det udstyr, som man kan ønske sig, hvis man har brug for en rap bybil eller en økonomisk pendlerbil. Ikke mindst nødbremseassistenten City Safe Drive, der kan bremse bilen automatisk ved hastigheder op til 30 km/t., kan spare føreren for buler og bekymringer i bytrafik og køkørsel. Desuden har Citigo Fresh både aircondition, forlygter med LED-kørelys, regn- og lyssensor samt el-ruder foran. Citigo Fresh koster 89.995 kr. og fås, så længe lager haves.
ŠKODA Citigo Summer Edition
Der også mulighed for at prøve noget nyt med Citigo 1.0 MPI 60 hk Summer Edition. Ligesom Citigo Fresh har den 5 døre, aircondition og forlygter med LED-kørelys, men derudover byder kampagnemodellen på en række Citigo-nyheder: Således har Citigo Summer Edition et Swing-infotainmentsystem med farvetouchskærm, 6 højttalere og Bluetooth til håndfri tale og musikstreaming fra mobiltelefonen. Og radio og opkald kan styres via et lækkert 3-eget multifunktionslæderrat. Sidst, men ikke mindst har Citigo Summer Edition også en praktisk holder, der sammen med ŠKODAs Move&Fun-app forvandler førerens smartphone til bl.a. et navigationsanlæg og en kørecomputer. Citigo Summer Edition koster 99.995 kr. og fås, så længe lager haves.
ŠKODA Rapid og Rapid Spaceback
Citigo er ikke alene om at have fået nyt design og udstyr. Hos ŠKODA-forhandlerne kan man også opleve den nye Rapid og Rapid Spaceback, hvor fronten, bagende og interiøret – afhængig af udstyrsniveau – har fået nye designdetaljer. Dertil kommer nyt sikkerhedsudstyr som frontassistent og multikollisionsbremse, ligesom et Swing-infotainmentsystem med farvetouchskærm og Bluetooth er føjet til listen over standardudstyr. Der er også en nyhed under motorhjelmen i form af en ny 3-cylindret 1.0 TSI-motor med enten 95 hk eller 110 hk. Priserne starter ved 169.000 kr. for en 1.0 TSI 95 hk Active – uanset om man vælger en Rapid eller en Rapid Spaceback.
Startpakker til gode priser
Ikke alene er der nye modeller og masser af udstyr til åbent hus hos ŠKODA-forhandlerne. Der er også mulighed for at tilkøbe billige startpakker.
Til den nye Citigo er der en startpakke med 14” Apus-alufælge, et måttesæt samt en sikkerhedsstartpakke med advarselstrekant, førstehjælpskit og 2 sikkerhedsveste til kun 3.995 kr.
Til den nye Rapid og Rapid Spaceback er der en startpakke med 15” Mato-alufælge, et måttesæt samt en sikkerhedsstartpakke med advarselstrekant, førstehjælpskit og 2 sikkerhedsveste til kun 4.495 kr.
Priserne er inkl. ombytning af dækkene fra stålfælge til alufælge. Vinterdæk kan tilkøbes. Startpakkerne fås i et begrænset antal, og så længe lager haves.
Emner
SKODA har over 110 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.
Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov, og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser.
Derudover udgøres modelprogrammet af microbilen Citigo, mellemklassemodellerne Rapid Hatchback og Rapid Spaceback, samt ŠKODA Kodiaq, der tilhører SUV klassen.
SKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en SKODA ligger på et lavt niveau, og SKODA er blandt de bilmærke, der holder restværdien bedst.
SKODA står for ”Clever ideas since 1895”, også kaldet Simply Clever.
I SKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov.
Besøg SKODA Danmark på www.skoda.dk