Gå til indhold
Skodas nye elbil hedder Epiq

Pressemeddelelse -

Skodas nye elbil hedder Epiq

Škoda har navngivet sin mindste elbil, som får verdenspremiere i 2025. Škoda Epiq er en lille SUV, der trods en længde på kun 4,1 m får plads til fem personer og et bagagerum på 490 liter. Rækkevidden bliver over 400 km, og priserne forventes at starte ved cirka 25.000 euro.

Škoda har sat navn på sin lille ny, som får verdenspremiere til næste år. Škodas mindste SUV hedder Epiq, og navnet passer perfekt ind i modelrækken af nuværende og kommende elbiler: E'et står for elektrisk, mens q'et viser, at Epiq er en del af Škodas SUV-familie, hvor alle modelnavne slutter på q.

Epiq bliver den anden i rækken af tre nye elbiler fra Škoda. Først kommer Elroq – en kompakt SUV på størrelse med Škodas nuværende Karoq. Den får verdenspremiere i september og kommer til Danmark i første kvartal 2025. Derefter følger Epiq, og i 2026 kommer Škodas store elektriske SUV med plads til syv personer.

Epiq er et navn, som forpligter, men den lille SUV har da også meget at byde på. Trods længden på kun 4,1 meter har Epiq en lige så rummelig kabine som f.eks. hatchbacken Škoda Scala, der er 26 cm længere end Epiq. Og mindst lige så imponerende har Epiq et bagagerum på hele 490 liter, hvilket er 23 liter mere end i Škoda Scala.

Der er også et par andre vigtige parametre, som gør, at Epiq kan gå hen og blive en storsællert a la elbilen Enyaq. Rækkevidden bliver over 400 km på en fuld opladning, og ifølge Škoda-fabrikken forventes priserne at starte ved cirka 25.000 euro.

Robust, funktionel og autentisk

Epiq kommer med Škodas nye Modern Solid-design, som kombinerer robusthed, funktionalitet og autenticitet. Bl.a. får Epiq det såkaldte Tech-Deck Face, som blev vist første gang med Vision 7S – konceptbilen for Škodas kommende syvpersoners elektriske SUV. Tech-Deck Face er en moderne fortolkning af den velkendte ŠKODA-kølergrill. Tech-Deck Face er fladere og bredere, og ribberne er erstattet af mørkt glas, som skjuler bilens sensorer.

Hos Epiq bliver Tech-Deck Face flankeret af T-formede LED-forlygter til kørelys og blinklys, mens Matrix LED-forlygterne med fjernlys er lavere placeret.

Langs siden løber en markant tornodalinje – ŠKODA-designets hoftelinje – som bidrager til Epiqs muskuløse udtryk, og den lave, let skrående taglinje smelter sammen med en tagspoiler for optimal aerodynamik.

Strøm til elektriske apparater

Epiq har et minimalistisk design, hvilket især kommer til udtryk i interiørets rene linjer og anvendelsen af genanvendte materialer. Kabinen har fokus på komfort og funktionalitet. F.eks. kan man styre mange af bilens funktioner med knapper og scrollehjul med haptisk feedback uden at fjerne hænderne fra rattet, og der er god aflæggeplads og praktiske Simply Clever-løsninger. Desuden lægger Epiq op til tæt integration med brugernes smartphones – f.eks. i form af en digital nøgle, som bl.a. kan åbne bilen.

Epiq er også praktisk på en anden måde, for batteriet er udstyret med tovejsopladning. Det vil sige, at det ikke alene driver elmotoren – det kan også afgive strøm til en bolig eller elektriske apparater.

Epiq vil blive produceret i Pamplona i Spanien i et fælles udviklings- og produktionsprojekt med Cupra og Volkswagen. Det vides endnu ikke, hvornår den kommer til Danmark, men som nævnt får den verdenspremiere næste år.

Emner

Kategorier


Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark