Gå til indhold
ŠKODA skitserer innovativt interiør med VISION iV

Pressemeddelelse -

ŠKODA skitserer innovativt interiør med VISION iV

ŠKODA afslører endnu en designskitse af konceptbilen VISION iV, der får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève i næste måned. Denne gang er det interiøret, som nytænker midterkonsol, instrumentpanel og touchskærm.

Først blev skitser af det udvendige design afsløret. Nu følger en skitse af det indvendige design, og den viser, at interiøret i VISION iV er mindst lige så spektakulært. Med andre ord er der endnu mere at glæde sig til, når ŠKODAs nye konceptbil får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève 5.-17. marts.

Skærm ”svæver” over instrumentpanelet

VISION iV er bygget på den nye MEB-platform, som er særligt udviklet til elbiler. Det betyder, at der ikke er nogen kardantunnel, og det har ŠKODAs designere udnyttet til fulde til at skabe en rummelig kabine med et innovativt interiør. F.eks. har de nytænkt designet af instrumentpanelet og midterkonsollen, så den er nem at nå, samtidig med at der er masser af opbevaringsplads mellem førersædet og passagersædet. Midterkonsollen kan også huse to smartphones, som kan opkobles til bilen og infotainmentsystemet, mens de oplader trådløst.

Instrumentpanelet er i to niveauer og har et design og dekorative syninger, som er inspireret af fronten på VISION iV. Den store, fritstående farvetouchskærm ser ud, som om den svæver over instrumentpanelet, hvor man i øvrigt kan hvile hånden behageligt, mens man betjener den. Rattet har også fået et nyt design med to eger og ŠKODA skrevet med bogstaver i stedet for det traditionelle logo i midten.

Investerer to milliarder euro

I hele taget kører ŠKODA utraditionelle veje de kommende år. Ikke alene er konceptbilen VISION iV forløberen for en elbil, som forventes at gå i produktion i 2020. I år præsenterer ŠKODA også sin første plug-in-hybridbil i form af SUPERB PHEV, ligesom CITIGO kommer i en 100 procent elektrisk version. Begge modeller forventes at komme til Danmark næste år.

Udviklingen accelererer lige så hurtigt som en elbil, for inden udgangen af 2022 vil ŠKODA have flere end 10 biler med eldrift, og fabrikken investerer hele to milliarder euro i alternative drivlinjer og nye mobilitetsservices.

_________________

Emner


ŠKODA har over 110 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

ŠKODAs DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ideas since 1895”, også kaldet Simply Clever.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Name of Image

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Relateret materiale

ŠKODA VISION iV

ŠKODA viser skitser af den elektriske fremtid

​Konceptbilen VISION iV får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève 5.-17. marts. Den spændende crossover-coupé viser designelementer på ŠKODAs kommende elbiler.

ŠKODA Vision iV

ŠKODA accelererer den grønne omstilling

Under valgkampen er grønne løsninger inden for mobilitet et stort fokusområde, og ŠKODA ønsker at gøre en forskel. I starten af det nye år kommer de første modeller med eldrift til Danmark, og i løbet af få år vil ŠKODA have hele 10 elbiler på markedet.

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark