Pressemeddelelse -
SKODA introducerer privatleasing
SKODA introducerer et stærkt alternativ til den traditionelle finansiering af en ny bil. Hos alle landets SKODA-forhandlere kan man nu privatlease en Fabia Combi 1.2 TSI Ambition med 90 hk for 2.495 kr. pr. måned med 9.995 kr. i førstegangsydelse, hvor man kan køre 15.000 km pr. år. Der er mulighed for at tilkøbe både overkørte kilometer og ekstraudstyr og kombinere aftalen med en SKODA forsikring. Privatleasingaftalen er baseret på ”FDM aftalen”, hvilket blandt andet betyder, at det er FDM, der kontrollerer den privatleasede bil ved aflevering for at få en neutral vurdering af eventuelle skader. FDM aftalen er forbrugerbeskyttende på rigtig mange måder og er i dag blevet en branchestandard. Den leasede bil kan uden omkostninger, bortset fra eventuelle skader, stilles efter 12 måneders benyttelse.
For at fejre introduktionen af Fabia Combi som privatleasing får de 150 første kunder metal med uden merpris.
Fabia Combi med Ambition udstyr rummer en lang liste af attraktivt udstyr. Eksempelvis får man aircondition, el-opvarmede forsæder, el-ruder for og bag, fartpilot og ikke mindst læderrat. Fabia har endvidere standard frontassistent som en af de eneste biler i klassen for mindre familiebiler. Frontassistenten nedbremser bilen automatisk og forkorter bremselængden, hvis ikke føreren reagerer på en forankørende.
Dertil kommer rummeligheden i Fabia Combi. Netop denne model fra SKODA er kendt for at være en af klassen mest rummelige biler.
Fabia har været kåret som årets bil i 2001, og i dag kører der næsten 52.000 rundt på danske veje.
Emner
Kategorier
SKODA har over 110 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.
Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov, og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser.
Derudover udgøres modelprogrammet af microbilen Citigo samt Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen. De nyeste modeller i SKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.
SKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en SKODA ligger på et lavt niveau, og SKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.
SKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.
I SKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov.
Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.
Besøg SKODA Danmark på www.skoda.dk