Pressemeddelelse -
Privatfly og specialdesignet Skoda: Hovedsponsor fragter Vingegaard til Rådhuspladsen med stil
Jonas Vingegaard kunne søndag lade sig hylde som vinder af årets Tour de France. En tour med enestående præstationer fra de mange danske ryttere i feltet. For at bidrage til hyldesten sender hovedsponsoren Škoda et privatfly på vingerne for at fragte den gule trøje hjem til kortegekørsel i en elektrisk, specialdesignet Škoda Enyaq mod Rådhuspladsen, hvor der venter Vingegaard en storstilet fejring.
For andet år i træk kunne Jonas Vingegaard søndag iklæde sig den gule førertrøje efter etapen på Champs-Élysées i Paris og lade sig kåre som vinder af årets Tour de France. Efter et par dage med sponsorarrangementer i Frankrig og Holland venter der Jonas Vingegaard og familien en sand folkefest, når han onsdag sætter sine cykelben på dansk jord igen.
For at skabe de bedst mulige rammer for festen har Tour de France-hovedsponsoren, Škoda, arrangeret transfer fra Holland, hvor Jonas Vingegaard er på besøg hos cykelholdets hovedsponsor. Derefter bliver den danske tour-vinder kørt i kortegekørsel til Rådhuspladsen i København i en specialdesignet Skoda Enyaq, der er blevet ombygget til en unik cabriolet til anledningen.
Ifølge Škoda Danmarks direktør er der meget at fejre, og derfor var man heller ikke i tvivl om, at der igen i år skal sendes et fly ned for at hente den danske cykelstjerne.
”Jonas har nu for andet år i træk givet os alle nogle oplevelser, vi aldrig vil glemme. Derfor fortjener han selvfølgelig sin hyldest i Danmark. Som stolt mobilitetssponsor på 20’ende år er det oplagt for os at gøre en ekstra indsats for Jonas her. Nu glæder vi os, ligesom rigtig mange danskere, til at få Jonas og familien hjem til en kæmpe fest i København og senere Glyngøre,” siger Thomas Bruun, direktør i Škoda Danmark.
Det bliver marketingchef i Škoda Danmark, Niels Pilgaard, der tager turen til Holland for at bringe Vingegaard og familien hjem til fest og rødgule farver i hovedstaden.
"Vi kunne ikke have ønsket os en bedre måde at fejre vores 20-års jubilæum som hovedsponsor for Tour de France. Det har været et uforglemmeligt løb, hvor danskerne på tværs af feltet har sat et enormt stærkt aftryk, og nu er der lagt op til en kæmpe fest. Vi kommer i hvert fald til at gøre vores for, at Jonas får den ultimative fejring først med fly til Kastrup og derefter kortege i en specialdesignet Škoda gennem Københavns gader," siger Niels Pilgaard.
Jonas Vingegaard ventes at lande i Kastrup Lufthavn onsdag kl. 11.15 med privatflyet, som Škoda Danmark har lånt af deres moderkoncern Semler Gruppen, der er landets største bilkoncern.
Emner
Kategorier
Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.
Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.
Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk