Gå til indhold
ŠKODA OCTAVIA har vundet Women's World Car of the Year i kategorien ‘Best Family Car’.
ŠKODA OCTAVIA har vundet Women's World Car of the Year i kategorien ‘Best Family Car’.

Nyhed -

ŠKODA OCTAVIA er den bedste familiebil

ŠKODA OCTAVIA har vundet Women's World Car of the Year i kategorien ‘Best Family Car’. 50 kvindelige motorjournalister fra 38 lande på 5 kontinenter har stemt. Det danske jurymedlem forklarer, hvorfor OCTAVIA er en vinder.

De dage, hvor bilkøbet var mandens beskæftigelse på lige fod med at slå græs, bygge træterrasse og se Sportslørdag, er for længst forbi. I dag tager kvinder – såvel singler som i parforhold – aktivt stilling til, hvilken bil de vil køre i. Derfor er det også kun naturligt, at kvinder har deres egen kåring i form af Women's World Car of the Year (WWCOTY), som blev startet i 2009.

“Kun nogle få procent motorjournalister er kvinder, så selvom vi skam er ligeværdige og respekterede af vores mandlige kolleger, er det relevant med en kåring, der har et globalt ‘sisterhood’ af motorjournalister i juryen. Kvinderne udgør trods alt halvtreds procent af bilisterne,” forklarer det danske jurymedlem Malene Raith, som er journalist og redaktør på bilmagasinet PRÊT-À-PARTIRMagasin.

Hun understreger, at det ikke handler om at kåre ‘kvindebiler’, og at Women's World Car of the Year som enhver anden kåring bedømmer bilerne på sikkerhed, kvalitet, køreegenskaber, design, pris etc.

Rummelig allroundbil

I år har ŠKODA OCTAVIA vundet kategorien ‘Best Family Car’ i et stærkt felt med bl.a. SEAT Leon, Volkswagen Golf og Audi A3.

“Når jeg bedømmer en familiebil, lægger jeg vægt på sikkerhed, plads, komfort, køreegenskaber og motorkraft. Familiebilen skal være en allroundbil, som ikke alene dækker det daglige kørselsbehov, men som også kan bruges til bilferien, turen i sommerhuset og familiebesøget i den modsatte ende af landet med alle i bilen og fuld oppakning,” forklarer Malene Raith og fortsætter:

“I de fleste nye biler sidder man som regel godt i forsæderne. Spørgsmålet er så, hvor meget plads der er på bagsædet. Hvis børnene sidder mast sammen, bliver en i forvejen lang køretur endnu længere! ŠKODA OCTAVIA har plads til tre børn på bagsædet og har samtidig et rummeligt bagagerum.”

Populær over hele kloden

Som en international kåring lægger Women's World Car of the Year vægt på en finde en verdensbil, der så vidt muligt kan købes på alle markeder.

“Normalt tænker jeg på ŠKODA OCTAVIA som en udpræget europæisk bil, og modellen har for eksempel vundet Årets Bil i Danmark to gange. Men nu er det så motorjournalister i 38 lande på 5 kontinenter, som har udpeget den. Det viser mig, at ŠKODA OCTAVIA ikke kun er populær i Danmark – den er også populær i resten af verden. Og det er jo interessant at se, at den appellerer så bredt,” siger Malene Raith og peger på en af de primære årsager:

“ŠKODA OCTAVIA er fornuftigt prissat. Det betyder meget i både Danmark og resten af verden, at den er en rummelig kvalitetsbil, som mange har råd til at købe.”

Emner

Kategorier

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Relateret materiale

ŠKODAs nye plug-in-hybridbil koster fra 299.995 kr.

ŠKODAs nye plug-in-hybridbil koster fra 299.995 kr.

ŠKODA har nu åbnet for bestilling af OCTAVIA iV, og priserne starter ved 299.995 kr. Fra og med uge 46 kan ŠKODAs nye plug-in-hybridbil opleves hos ŠKODA-forhandlere over hele landet.

ŠKODA Octavia RS iV

Verdenspremiere på ny ŠKODA OCTAVIA RS iV

​ŠKODA føjer et iV til den nye generation af OCTAVIA RS, som er en plug-in-hybridbil med lav CO2-udledning og rendyrket køreglæde. Den maksimale ydelse er 245 hk, og rækkeviden på el alene er 60 km.

Ny ŠKODA Octavia

Verdenspremiere på ny ŠKODA OCTAVIA

​Fjerde generation af ŠKODAs storsællert er parat til at sætte nye rekorder. Den kommer som både plug-in-hybrid og mild-hybrid, har et bagagerum på op til 640 liter og kan fås med eksklusivt udstyr som massagesæder, head-up-display og DSG-automatgear med shift-by-wire.

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark